Kodanska udvider med ny kollektion

Tilbage i december 2020 tog Marie Graff til Prag, hvor hun testede nye teknikker hos sine trofaste glaspustere. Med sig havde hun en idé til et nyt, spædende design, som skulle vise sig at afføde et helt nyt produkt og farveunivers. Kodanska lancerer nu den nye kollektion ‘Havana Banana Bowl’ med  unikke farvekombinationer – netop i tide til sommerens mange højtider. 

Hvert eneste af glaskometen Kodanskas design har en historie. En historie om håndværk og kvalitet. 

‘Havana Banana Bowl’-kollektionen er en serie af mundblæste skåle, der alle er af høj kvalitet og udført i et karakteristisk udtryk. Hver skål er en harmonisk, men også munter tilføjelse til borddækningen. Havana Banana Bowl er en utraditionel og original tilføjelse til Kodanskas fantasifulde og stilrige designunivers, og er skabt i mundblæst glas.

“Havana Banana Bowl har et utraditionelt design og jeg forestiller mig et væld af farverige borddækninger. Jeg bliver så glad, når jeg tænker på de mange, hyggelige øjeblikke omkring bordet, som skålene kan bruges til,” fortæller Marie Graff.

UNIKA FORMET I HÅNDEN

Marie er med på sidelinjen når Kodanskas nye designs bliver testet og sat i produktion – lige fra  den første idé til det færdige design. “Det afføder en særlig autentisk og luksuriøs følelse, når jeg kan mærke al den kærlighed og hårde arbejde, der ligger bag hvert eneste af mine designs,”  fortæller Marie. 

Kodanskas produktion er unika og alt er håndlavet. Det kan dog være svært for forbrugeren at gennemskue, og i takt med at Kodanska nærmer sig en international success, er det altafgørende for Marie Graff, at hendes designhold samt forbruger forstår håndværket bag Kodanskas designs. I produktionen af den nye ‘Havana Banana Bowl’-kollektion, bliver alle farver blandet manuelt, sølv- og guldstøv drysses i hånden, og hvert enkelt produkt mundblæses, formes, afrundes og beskæres af den enkelte glaspuster.

WALK THE TALK

Marie er med på den digitale bølge, og har i år valgt at tage hendes efterhånden store følgerskare med i hendes designproces. På Kodanskas Instagram fik følgerne derfor mulighed for at vinde tolv specialdesignede skåle i egen selvvalgt farvekombination. Marie udvalgte tre finalister og drager i slut maj måned til hendes fabrik i Prag, hvor hun vil dele designprocessen på de nye farver med hendes følgere. Når produkterne er færdige, vil det afsluttes i en afstemning, og den der vinder flest stemmer får tolv unika skåle, som kun vil blive produceret til vinderen og en ven.

“Vi vil gerne vise den håndlavede proces og hvordan hvert enkelt produkt er unikt. Det kan vi ikke altid med vores egen produktion, da vi holder vores farvekombination lidt for os selv. Her har vi mulighed for at tage vores følgere med hele vejen,” fortæller Marie Graff. 

ET VÆLD AF FARVER OG UDTRYK

Kodanska er en af Danmarks mest innovative glasvirksomheder. Hvert år udvikler Marie Graff flere, små kollektioner, som udtrykker passion for design og kvalitet  samt sætter fokus på funktionalitet. Designsortimentet hos Kodanska rummer forskellige produkter, farver og mønstre, som alle kan kombineres med hinanden og skabe levende borddækninger året rundt. 

Man kan roligt sige at farverne i ‘Havana Banana Bowl’-kollektionen er noget helt specielt. De er nemlig udsprunget fra Kodanskas forårskollektion af mundblæste æg, som blev lanceret i en sprudlende farvepalette i et gennemført og harmonisk udtryk tilbage i det tidlige forår. Påskekollektionen fik stor succes, og Marie valgte at arbejde videre med farverne, som viste sig at afføde ‘Havana Banana Bowl’-kollektionen i farverne; Banana Split, Cotton Candy, Banana Green og Banana Pink. Alle produktnavne der er ligeså spiselige, som designet selv. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kodanska anvender cookies for at forbedre oplevelsen på vores side.